NYTTIGE INFORMATIONER OM NAVIGATION

Dette indlæg er lånt fra det gode skib "Sirius" som Dream har mødt et par gange undervejs.

HASTIGHEDER :

  • Et sejlskibs teoretiske maksimale hastighed svarer til længden af den bølgedal skibet danner ved fart. Den maksimale bølgelængde afhænger af bådens længde i vandlinien.
  • Skibets fart måles i knob forkortet kt (På engelsk udtales knob "nots" (knots)). 1 knob er en sømil i timen. Da en sømil er 1852 m er 1 kt således 1,852 kilometer i timen. Langturssejlbåde sejler typisk mellem 2 og 8 kt. Ekstreme racere i mange-million-klassen sejler i storm op til 22 kt. Hurtigkatamaraner og flådefartøjer sejler ofte 30-40 kt. Fragtskibe sejler fra 7 til 18 kt.
  • 1 sømil er en tressindstyvendedel (=1/60) af en breddegrad. Ækvator er 0 grader og polerne er 90 grader. Der er således (90grader+90grader) * 60sømil/grad * 1,852km/sømil = 20000km fra pol til pol. 1 grad forkortes 1°. En sømil forkortes ved positionsangivelser 1' eller 1NM eller 1SM.
  • Sømilen inddeles i tiendedele, hundredendedele og tusindedele. En tiendedel sømil kaldes en kabellængde, og en tusindedel sm. kaldes en favn idet en favn er 1,852m.
  • I engelske søkort angives dybden sommetider i fod! 1 fod er ca. 1/3 meter. En fod forkortes ft. Når man måler en afstand ud på et søkort bruger man breddegradsinddelingen som skala.
  • Breddegradsinddelingen ses i højre og venstre margin af søkortet. Man kan naturligvis ikke bruge skalaen i bunden og toppen af søkortet, da denne er længdegrader. Afstanden mellem breddegraderne er den samme overalt på jorden imens afstanden mellem længdegraderne ved nord og sydpolen er lig 0.
  • Vindhastigheder angives enten i knob (engelsksprogede lande) eller i meter/sekund (= m/s) eller via Beauforts skala: Ingen vind = 0, svag vind = 1 osv. - op til orkan som er vindstyrke 12. Eks. er storm ca. 24m/s eller 44kt eller vindstyrke 10 efter Beaufort. I vejrmeldinger på engelsk angives vindhastigheder via Beaufort.

BØLGER: (Se også her)

  • Verdens største vinddrevne bølger er observeret ved Kap Horn og skulle angiveligt have nået 30m i højden og have været op til 900m i længden. Observationen blev gjort af en videnskabsmand ombord på et sejlskib engang i forrige århundrede, så man må nok have sin tvivl. Ved Kap Horn er det sådan at vind og strøm følges ad. Derfor kan bølgerne blive både høje og lange. Det betyder også at bølgerne er flade i toppen og ofte uden de farlige brådsøer som Nordsøen er kendt for.
  • Det er nemlig sådan at den maksimale bølgehøjde og længde primært afhænger af vanddybden. For at få bølger som verdens største, kræves en vanddybde på 300 - 500m. Kommer vanddybden under dette dræbes de store bølger og de bliver mindre og mindre, desto lavere vandet bliver. Når bølgen dræbes sker det fordi den bremses af bunden. Der sker så det, at den snubler over sig selv med farlige brådsøer til følge.
  • Beauforts vindskala er udbygget med en bølgeskala på åbent hav. Denne skala er bygget på observationer gennem ca. 250 år. Uddrag fra denne viser bølgehøjder på 13 meter i orkan, 8-9 i voldsom storm, 5-7 i storm, 3-5m i stormende kuling, 3 m i stiv kuling, 2,5m i hård vind, 1-2m i frisk vind, 0,5 - 1m i jævn vind, 0,6 i let vind, 0,3 i svag vind, 0m i vindstille.
  • Hvis bunden eller roden af en bølge på eks. 5 meter rammer en opadskrånende sandbund på ca 50m dybde, halvereres bølgelængen og bølgehøjden vokser 1½ gang. Denne situation er ustabil og bølgen bryder sammen under sin egen vægt. Situationen for den sejlende kan forværres hvis strømmen tillige går mod bølgerne. Det gør den f.eks. hver 6 time i Nordsøen! Så kan bølgehøjden arbejde sig endnu højere op og bølgerne bliver endnu mere stejle. Er strømmen med eller på tværs af bølgerne er en stormende kuling i nordsøen i en sejlbåd en drønskæg oplevelse! Strategi: Veed man, at den hyppigste vindretning i et område f.eks. er vestlig (som i Nordsøen) gælder det bare om i en fart at komme langt til havs eller sejle over til den læ kyst som i Nordsøens tilfælde er den engelske.

Morale est:

  • Sejl aldrig mod en kyst med pålandsvind hvis der bare er den mindste chance for at det bliver storm inden man når havn. (Det er ikke muligt at kaste anker i pålandsvind idet ankrene sandsynligvis ikke vil holde.) Man bliver i stedet til havs og rider stormen af eller sejler til en kyst der ligger i læ for vinden.
  • Hvordan opdager man at en storm er på vej?: (Rækkefølgen svarer til tidspunket for ens early warning) (= tidspunktet hvor man kan begynde at få pålidelige varsler)
  1. Store dønninger dominerer bølgelandskabet. Disse dønninger er så flade at man kun kan konstatere dem ved at det ser ud som om sol/måne/lave skyer hopper på kimmingen (Kimmingen er sømandsudtrykket for horisont!) Disse dønninger opdages kun i vindstille eller let vind!
  2. "Gale-Warning" på langbølgebåndet på radioen hver 4 time.
  3. Barometeret falder samtidig med at vindstyrken øges.
  4. Vindstyrken stiger til storm
  5. Efter 6-7 timer er bølgehøjden nået sin højeste værdi.

 

I tilfælde af storm i vente:

Er man mindre end 4 timer fra en havn:

  • sejler man derhen.

Er der længere end 4 timer:

  • sejler man længere til havs.
  • Sejlføringen reduceres (= rebes) helt ned til et minimum, og alt i båden pakkes på en måde så det ikke kan vælte. Dernæst laves der et godt langtidsmættende måltid. Der varmes vand til termokander. Der forberedes mindst 2 varme måltider som så blot skal varmes. De vandtætte skot lukkes, alt på dækket surres ekstra godt, hvis gummibåden er på slæb skal den i oppustet tilstand surres på taget og fyldes med en sæk dåsemad og en vanddunk, samt nødraketter og fiskegrej, et langt tov og EPIRB'en (en nødsender). Til slut lægges en pressenning over gummibåden således at denne ikke fyldes med vand og river sig løs. I hver side af gummibåden fastgøres en kniv så man hurtigt kan skære den fri. Drivankeret klargøres og lægges frem. Stævnklapperne åbnes og surres. Alle luger lukkes vandtæt. Redningsveste og regntøj findes frem.
  • Er der dieselolie i begge tanke fyldes den agterste (= bageste) helt op. Ankre og ankerkæder flyttes til agterste stuverum.
  • Når alt dette er gjort, er der kun tilbage at læne sig tilbage og nyde sejladsen, et par gode bøger samt at nyde det "skue" naturen stiller til rådighed.

En båd har flere hastigheder men den interessante hastighed er den fart man har i forhold til den faste jord. Denne fart kaldes farten over grunden. Det er denne hastighed GPS'en angiver og det er den hastighed man kan beregne hvis man har taget tid på, hvor lang tid man har brugt på at sejle fra en havn til en anden. Den fart man beregner er således en gennemsnitsfart.

Man bruger også (skibe uden GPS) en log. En log er en fartmåler med lille propel der slæber gennem vandet (en triptæller). Den fart man opnår ved at bruge loggen, er farten gennem vandet, og ikke i forhold til bunden/jorden. Denne fart alene er kun interessant hvis man sejler kapsejlads og er interesseret i om en trimning i sejlføringen førte til større hastighed. I navigationsøjemed er man, ved brug af loggen, nødt til at tage højde for strømmens indvirkning. Heldigvis er strømmen til havs ofte nær nul eller også er den konstant (som eks. golfstrømmen). Hvis strømmen er kendt kan man beregne farten over grunden samt den sejlede kurs.

Loggen bruges som kontrol af GPS'en ( - og som madding til Tunfisk og Doradoer!)

 

More on til and along with den
Secure SFTP anywhere, Go FTP FREE