Brev fra Rene

10-01-2002 Cape Town, Syd Afrika

Hello....

Dette er så den sidste fælles mail som kommer fra mig af i et stykke tid. Grunden hertil er, for de som ikke ved det, at jeg jo kommer til Danmark på ferie i et par måneder. Og da der jo ikke er meget at berette om når man befinder sig i sit hjemland......... :)  , og da vi der har mulighed for lige at gribe knoglen, så bliver det nok ikke til de store mails. Men jeg regner da også med at se en del af jer rundt omkring.

Vi holdt, som jeg tidligere skrev, jul i Port Elizabeth - en god aften med god mad og hvad som der til hører. Et par dage efter kastede vi så fortøjningerne og begav os ud i et godt lovet vejr - vindue.  Dvs en god østlig vind, som skulle bringe os til Knysna, en rigtig flot lagune, hvor vi ville blive nytåret over.

Vejret blev dog ikke helt som lovet, hvilket betød at vi måtte krydse det sidste døgn. Det er der nu ikke noget galt i, ud over at det går meget langsommere - og på disse breddegrader ønsker man ikke at være for længe på søen ad gangen, for der er berygtede storme som husere her (red.: se billedet).

Men vi fik den smalle passage i sigte og en fire fem timer senere kunne vi så gøre entre til Knysna lagune. Indsejlingen er ret tricky for det er et lavvandsområde med mange sandbanker, og sejlrenden er kun markeret med små tønder. Det hele blev heller ikke nemmere af, at der var en meget kraftig indadgående strøm, hvilket gav os en rivende fart.

Og galt skulle det vel gå. Vi bevægede os op på den ene sandbanke - med en grundstødning til følge. Men med tre mand ude i bommen (som var kørt vinkelret på skibet ), fik vi krængning nok til at komme fri. En fin entre som selvfølgelig blev set af mange og kommenteret i yachtklubben senere......

I Knysna yachtklub fik vi en varm velkomst, der indbefattede en masse oplysninger, diverse brochurer og en gratis øl. Man følte sig virkelig velkommen. Efter et bad og diverse personlige forplejninger hang vi ud i klubben, og fik at vide at der ville blive holdt en god fest nytårsaften. Og det endte da også med at vi fik gjort opmærksom på os selv den aften.

The Dream Team var igen på banen. Det blev en god aften med god grillmad og en del våde varer. Hertil kommer der selvfølgelig de traditionelle specielle røde raketter som vi er opvokset med. Vi havde 4 ialt som var for gamle, og da den første gik var der mange som kiggede. Da nr 2 3 og 4 også gik tænkte de sikkert deres....., men der gik nu ikke længe før der røg endnu en op fra et andet sted... og det var jo fint!!

Vi blev i lagunen en uge mere. Vi ventede igen på et vejr-vindue. Men tiden blev ikke lang. Vi lærte nogle mennesker at kende, de var på ferie i deres sommerhus. Det var John og Jane, som bor i Johannesburg. Vi kom i kontakt med dem da vi byttede flag med præsidenten af yachtklubben. Det er ikke noget vi har gjort før, men da det var så god en klub blev vi enige om at give dem vores udtjente Dannebrog (bare rolig- vi har et nyt). Det blev en hel officiel episode, hvor præsidenten holdt en kort tale og i modgave fik vi deres klubstander.  Foruden standeren fik vi også en øl (et ofte skrevet ord...), og da vi havde drukket den fik vi en ny af bartenderen med den besked at det var fra en herre et sted i lokalet. Senere kom han hen og præsenterede sig som John. Det viste sig at han for nylig havde været i DK og set den nye bro. Så der var jo lidt at tale om, for den har vi jo ikke set (Øresund).

Vi blev ligeledes inviteret til morgenmad den næste dag i deres sommerhus. Og som lovet kom han dagen efter i sin store dinghy og hentede os. Det var et overdådigt morgenbord. Der var alt hvad man kunne ønske sig. Vel mætte fik vi en kop kaffe og sludrede lidt. Vi inviterede dem til en "sun-downer" samme aften. Også den aften blev ganske god og munter, og vi fik tilbudt at vi alle sammen næste morgen kunne komme ud og stå på vandski. Han ville komme kl. 7 ( ret tidligt ik'!! ).

Og som sagt så gjort. Kl. 7 dagen efter var han ved båden klar med vandski og båd.  Og det var sjovt. Rigtig sjovt. Jeg var første mand i vandet. Jeg har aldrig stået på vandski før, så jeg havde jo mine bange anelser for hvordan det skulle gå. Men det gik over al forventning. Første træk og jeg var oppe  - og hvad der er lige så godt, kan jeg fortælle at jeg slet ikke væltede. Jeg kørte endda fra side til side og kørte langt ud i svingene. Måske det var begynderheld, men det er lige meget. Det var hyle-sjovt.

Den 8/1 var så dagen hvor "vinduet" kom. Eneste problem var at det var et lille vindue, med kun 1 - 2 dages østlig vind og vi skulle bruge mindst 2 døgn. Det store i den forestående tur var at vi skulle runde Cape Agullas - Afrikas sydligste punkt - som er meget kendt for mange storme og unormale bølger på op til 20-30 meter. Så det er med ikke at være der når vejret bliver dårligt - hvilket sker meget hurtigt her - gerne inden for timer. 

Men for at gøre andre sejlere villige til at tage den tur selv, kan jeg fortælle at vi have en rigtig god tur, med solskin, hvaler, en albatros, delfiner, søløver og en enkelt haj. Strømmen var med os så med en fart omkring de 8 knob piskede vi først rundt om Agullas og senere i ly af mørket rundt om Cape of Good Hope. En milepæl var nået og igen efter 21 måneder var vi tilbage i Atlanterhavet.

Vi gik ind til marinaen i Hout Bay, 15 km. syd for Cape Town og med udsigt til den sydlige del af det berømte Tablemountain ( Taffelbjerget ), lige da solen brød horisonten for at starte en ny dag.  

Planen er nu at se hvad der er i omegnen. Måske sejler vi båden til Cape Town om et par dage, men det er kun en lille smuttur. Ellers skal vi op på bjerget og en tur til Robben Island, der hvor Nelson Mandela sad fængslet, og en dykkertur ned til Hvidhajen kommer nok også på programmet.

Mike og jeg tager med flyet til Danmark den 21/1 ; den 22. og 23. kommer henholdsvis Dennis' pige Susan og en ny gast, Maiken, ombord, så der er fyldt op når Dream tager turen ud i Atlanten mod St. Helena og videre til Brasilien. Jeg selv står på igen i Caribien, Trinidad & Tobago, engang i april.

Det var orderne for denne gang. Jeg glæder mig til at se jer i det kolde land uden høje bjerge. Til jeres orientering holder jeg senere et foredrag om turen fra New Zealand og til Cape Town. Tid og sted annonceres på hjemmesiden, men det bliver i Odense. Det kunne da være hyggeligt hvis nogle af jer dukkede op der.

 

Kap det Gode Håb - hilsner fra René