Ja
så er det vist tid til en lille hilsen her fra Sydamerika! Vi sejlede jo
fra Fortaleza for et par uger siden og havde virkelig fart i skuden op
langs Sydamerikas øst kyst! Vi havde pænt med strøm med os hele vejen,
men særlig på det sidste stykke gik det stærkt.
Uden
problemer kunne vi få den gamle skude op på 10 knob - det siger da en
del når vi normalt kun ligger på en 5-6 stykker.
Vi
har virkelig fået en kanon modtagelse her i Fransk Guyana - Vi ligger med
båden oppe i floden som fører ind til byen Kourou. Det er byen hvor
Europa har deres rumcenter. Her sendes europæiske satellitter i kredsløb
om jorden. Til alt held har vi fundet en god kontakt som arbejder på
rumcentret og han vil prøve at få os ind i kontrolcenteret ved næste
affyring - som forhåbentlig bliver på fredag. Hvor heldig har man lov at
være? Han sørgede også for
en guided rundvisning af hele installationen - ret imponerende, kan jeg
godt hilse og sige.
Men
for at vi ikke skulle gå og kede os til på fredag, så har vi fundet et
par venner nede i den lokale sejlklub som lånte os en rigtig
indianerkano. Bygget på gammeldags manér ud af en hel træstamme, som så
er udhulet med økse og ved hjælp af ild. Det er et meget langsommeligt
arbejde, men det giver et imponerende fartøj. Uden problemer kunne vi
stoppe 6 personer ned i den plus en god del oppakning - og så var vi klar
til en tur ind i junglen op langs floden.
Kanoen
var lavet så man kunne sætte en motor på i bagenden - så vi tog vores
påhængsmotor og satte på kanoen og tog 25 mil ind i junglen/regnskoven.
Her fandt vi en lille hytte - eller rettere 4 stolper med et tag over. Det
var så meningen at vi ville hænge vores hængekøjer op og ligge godt og
sikkert for alverdens kryb (der er ret mange edderkopper og slanger - for
ikke at tale om de biller som er på størrelse med en underkop). Men en
eller anden havde glemt sækken med 4 hængekøjer
hjemme på båden - så vi måtte i gang med at være lidt kreative! en
lidt primitiv seng blev flækket sammen af blade og kviste.
Vi
havde fået at vide at vi ikke skulle bevæge os ret langt ind i junglen
for man fandt altså aldrig ud igen hvis man først blev væk - og det er
altså afsindig tæt sådan noget jungle. Til at starte med var vi også
temmelig forsigtige - vi regnede jo nærmest med at der hang slanger og utøj
fra hvert andet træ, og lige som vi var begyndt at tage tingende lidt
stille og roligt, var der nogle vilde bier eller lignende som angreb Lars,
bare fordi han huggede den gren de sad på.
Lars
kom i en vis fart ud af skoven og jeg havde ikke set hvad der var sket så
jeg besluttede at når han nu løb så måtte jeg nok hellere følge med.
Det var først da vi var kommet ned til floden igen at vi fandt ud af hvad
der var sket - han slap heldigvis med en 3-4 stik.
Vi
havde en fantastisk nat derude, med masser af nye lyde og en del mere spænding
end normalt. Der var vist ingen som var helt trygge ved situationen - Et
er at opholde sig derude om dagen men noget andet er når mørket sænker
sig. Så begynder dyrene at blive mere aktive og man bliver mere opmærksom
på alle lydene.
Den
nat sov vi alle vist lidt let - macheten blev dog placeret uden for
hytten, så vi kunne gå fredeligt på toilet om natten!-)) - Der var dog
ikke mange indianere som angreb os på turen, med buer og pile, men der er
masser af andre gode historier fra den tur, men dem må I vente med til
jeg kommer hjem.
Ellers
ikke så meget herfra - vi nyder livet og gør hvad vi kan for at undgå
stress! Hav det godt og skriv endelig - tak for de mails jeg har fået her
på det sidste.
Mange
hilsner
Jungle
hunteren Dennis