Brev fra Dennis

Brev fra Dennis

22-03-2002, St. Helena

Hej Alle sammen!

Jeg kan vist lige nå at skrive en kort fællesmail her fra St. Helena. Det bliver ikke den helt store roman for Internet adgang er temmelig besværlig og ikke specielt billig (jysk underdrivelse!)

Vi ankom til Skt. Helena den 16. Marts efter en vellykket sejlads fra Cape Town. Skt. Helena er en lille klippeø, der ligger midt ude i Atlanterhavet. Der bor ca. 5000 mennesker på øen, som er mest kendt for, at det var her englænderne holdt Napoleon som krigsfange.

Øen har spillet en rolle i mange krige, og det bærer den meget præg af. Fæstningsværker på selve øen, og under havoverfladen ligger der adskillige vrag fra bl.a. første og anden verdens krig.

Vi var på en ø rundtur i går, hvor vi fik set hele øen, som er utrolig grøn inde på midten og særdeles gold på alle ydersiderne. Vi fik selvfølgelig set Napoleons grav (senere blev han jo flyttet til Paris, men hans første hvilested er her endnu), og det hus, hvor englænderne holdt ham fanget. Vores guide kunne virkelig sin historie om Napoleon, så det var en meget interessant "historietime".

Vi blev transporteret rundt på øen af en gammel åben Chevrolet fra 1920, så det var faktisk ret interessant i sig selv. Tempoet på øen er lavt, men det gør ikke så meget da folk er meget rare og venlige. Alle hilser på alle. Vi har også fået på kredit mange steder, da det har været meget vanskelig at veksle, da banken ikke tager imod visa, heldigvis gør de fleste butikker det. "Kromutter" lånte os 30 pund (sterling) den første dag så vi ikke gik rundt uden penge!! En imponerende venlighed vi har mødt over hele øen!

Desværre har myndighederne givet os lidt vanskeligheder mht. dykning, så det er kun blevet til et par dyk hver! Da de kræver at man tager en lokal dykker med hver gang, men der er ingen af de lokale som har tid eller lyst så det har besværliggjort vores dykning en del!

Men på vores 2. Dyk så vi en kæmpe stor mantaray (djævlerokke) - Den havde vel et vingefang på en 5 - 5,5 meter (..og her har jeg altså taget højde for forstørrelsen under vandet!!). Den blev ved med at cirkle rundt om Maiken og mig. Den var meget nysgerrig og kom tættere og tættere på, som om den lige skulle checke os ud. På et tidspunkt var jeg mindre end een meter fra den! Det er, hvis I skulle være i tvivl, temmelig tæt at være på så stort et dyr. Vi var faktisk under nedstigning til et stort vrag på 30 meters dybde, men blev så fascineret af mantaray'en at vi blev hængende på 20 meters dybde og lod os betage af synet! Lars og Claus hang allerede nede på vraget og fik ikke så tæt kontakt med den - men så den da alligevel.

Vi var ude at spise i mandags, hvor menuen var flæskesteg med sprøde svær, og desserten var æblekage. Det var noget som tiltalte os danskere, da vi i de 14 dage over søen tit havde snakket om, hvor meget vi savnede vores bedstemødres mad. (og mødre). Jeg siger jer at den æblekage var god, jeg havde i hvert fald temmelig ondt i maven resten af aftenen - af forstopning;-))

Nå, jeg må videre - turen går nu mod Assension eller Fernando det vil tiden vise! Det kommer lidt an på vind og vejr.
Ha’ det rigtig godt og tak for jeres mails - det luner sgu!

Mange hilsner Dennis